Kryddersnaps – natur på flaske

Af Niels D. Lisborg.

 

Bjesk – livsnydende folkemedicin.
Giv turen i skoven, på heden eller engen en ekstra dimension. Saml urter ligesom vikingerne og middelalderens munke. Vores vilde planter er fulde af historie, men også af smag.
Nyd en dejlig, hjemmekrydret snaps en kold dag eller til en god frokost. Kryddersnaps eller bjesk som vendelboerne betegner denne genre af livets vand, har førhen været højt værdsat som folkemedicin. Munkene i middelalderens klostre anså de urter, der blev tilsat snapsen som helbredende mod diverse sygdomme. Den dag i dag drikkes kryddersnaps af nogle på grund af den helbredende og styrkende virkning.

 

Utallige varianter
Der kan laves snaps for alle smagsløg. Blide damesnaps på solbær, en lys og fin bukkejægersnaps på skovmærke eller den næsten cognac-lignende, mørke valnøddesnaps på grønne valnødder. Mulighederne er utallige.
Det spændende ved at fremstille sin egen kryddersnaps, er at man herigennem får kendskab til den rigdom af anvendelige urter vores danske natur rummer. Vi kan finde og bruge mange af de samme urter som munkene brugte til datidens øl og brændevin og som vikingerne anvendte til mjød.

 

 

Sådan gør du
I al sin enkelhed kan man lave sin egen kryddersnaps ved at indsamle nogle urter, skylle dem og putte dem i et syltetøjsglas. Urterne overhældes og dækkes med en neutral snaps (typisk Brøndum) eller vodka, hvorefter snapsen får lov at trække i nogen tid, så urterne kan afgive farve og smag. Herved har man nu lavet sin snapseessens. Essenserne fortyndes efter smag eller blandes med andre essenser. Essenserne kan filtreres for urenheder gennem et almindeligt kaffefilter.
Mulighederne for kryddersnapse er utallige og det er ikke svært at skabe sin helt egen smagfulde kryddersnaps.
Herunder er beskrevet nogle af de urter, der ofte indgår i kryddersnaps.

 

 

Porse
Porse er den sikre klassiker. Busken vokser i moseområder og man fornemmer straks porsens krydrede duft blot ved at gnide bladene. En kryddersnaps med porse giver en kraftig og velduftende snaps. Rent historisk har denne plante også meget at fortælle. Vores forfædre, vikingerne har brugt den i mjød og middelalderens kloge mænd og koner har inddraget den i mange sammenhænge – bl.a. mod heksekunst.
Pluk et par duske og overhæld dem med neutral snaps. Lad dem trække 2-3 dage. Snapsen kan laves på bladene hele sommeren til ind i september. Om foråret kan man anvende plantens rakler og knopper, hvilket giver en fin, lidt mildere smag.

 

 

Hedelyng
Hedelyng blomstrer i sensommeren, fra juli-august til starten af september.
Pluk blomsterne af en buket lyng og overhæld dem med snaps, hvorefter herligheden skal have lov at trække 3-4 dage.
En hedelyng bitter får en rødbrun farve. Det siges at hedelyng har gode egenskaber mod gigt.

 

 

 

Røn
Rønnebærerne er sure, sagde ræven. I kryddersnapsen er rønnebær milde med en god bitter smag. Som det også gælder for tranebær, slåen m.fl. er bærrene sødest når de har fået frost. Ved frostpåvirkning dannes sukkerstoffer. Dette kan dog klares ved en tur i fryseren. Rønnebær plukkes i august til ind i september. Rønnebær er i øvrigt også en kendt ingrediens i “Gammel dansk”
Dæk bærrene med klar snaps og lad dem trække 3-4 uger. Når snapsen er filtreret kan den med fordel stå og lagre nogle måneder.

 

 

 

 

 

 

 

 

Røllike (soldaterurt), er et velkendt middel mod febersygdomme. Et varmt udtræk er tidligere brugt til, at fremkalde svedafgivelse, der nedsætter feber.
Røllike skal være god mod alle slags blødninger – både udvendige og indvendige. Det gamle navn Soldaterurt henviser til plantens nytte i krig, hvor urten hjælper til at hele soldaternes sår.
Rølliken, der vokser almindeligt over hele landet kan findes i blomst fra sidst i juni til ind i oktober. Pluk de hvide blomster af og overhæld dem med snaps. 3-4 døgn senere kan snapsen filtreres.
Røllike i snaps giver en god, kraftig og ret krydret smag

 

 

 

 

 

Prikbladet Perikon har været anvendt mod bl.a. forbrændinger, nervesmerter, mavesår og depressioner. I nyere tid har undersøgelser bekræftet plantens bakteriedræbende virkning, hvilket måske forklarer hvorfor man har anvendt planten som kompres til forbinding af sår.
Den 30-40 cm høje plante blomstrer fra juli til ind i september. Pluk de gule blomsterknopper og brug dem til snapseessensen. Gnider man på knopperne får man en rød farve frem, der da også giver snapsen en smuk rødgylden farve.
Lad snapsen trække 2-3 uger. Større indtagelse kan give øget overfølsomhed over for sollys.

 

 

 

 

Tormentil (blodrod). Her er det kun roden, der anvendes. Rødderne danner et rødt farvestof og planten kaldes derfor nogle steder for “blodrod”.
Den har været brugt til behandling af maveinfektioner og deraf følgende diarre. I gurgle-vand skulle den være god mod ømme og inficerede gummer.
Den lille, gule blomst med kun 4 kronblade gør tormentilen let at kende. Den vokser gerne på heder og i moser. Det er kun roden, der anvendes. Denne skæres i skiver og dækkes af snaps. Trækketiden er lang – gerne mindst 4 uger. Efter filtrering fortyndes den mørkrøde snapseessens efter smag.

 

 

 

Strandmalurt, en stærk aromatisk plante. Malurt anvendes i dag primært til en bitter tonic, der stimulerer appetitten og fordøjelsesvæskerne. I Dan-marks vokser strandmalurten vildt langs mange af vores kyster.
Malurt er også kendt for, at kunne uddrive orm – især børneorm! (det kan godt være, at ungen for “en ordentlig kæp i øret” inden det virker) Planten virker desuden betændelse- og febernedsættende.
I USA er planten klassificeret som farlig p.g.a en uoprettelig virkning på nervesystemet ved overdreven brug. Vendelboerne drikker det dog lystigt og har gjort det i mange år – dog stærkt fortyndet.

Husk: Undlad at samle urter nær forureningskilder som sprøjtede marker eller veje med mange biler!

Mælkebøtter – til sjov og salat

Af Lisbeth Kümmel.

 

Fandens mælkebøtte
Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) betegnes også Fandens Mælkebøtte eller af og til for Løvetand. Det botaniske navn ses af og til som Taraxacum vulgare. Den tilhører Kurvblomst-familien, og den er en toårig urt med tydelig, hvid mælkesaft. Mælkebøtter regnes ofte for ukrudt kaster og til mange haveejeres ærgelse, er mælkebøtten ikke så let at få bugt med, da den forplanter sig både via rødder og frø.

Mange arter – og mange i én
I Danmark findes der ca. 200 arter af mælkebøtter.
Den producerer store mængder af pollen og nektar, hvilket gør, at bier og andre insekter ofte er på besøg i den gule blomst. I foråret kan marker og enge farves gule af tusinder af mælkebøtter. Et syn for guder! Et blomsterhoved indeholder i virkeligheden mange blomster. Hver griffel tilhører hver sin blomst! Prøv at tæl, hvormange blomster der er i en plante.

Spiselig
Både blomsten, bladene og rødderne er spiselige. Bladene kan bruges i salat og som te og indeholder store mængder a-vitamin og desuden c-vitamin. De første spæde blade er dog de bedste, da de smager mindre bittert.
Blomstens kronblade kan f.eks. bruges som pynt i salaten. Blomsterne kan endda også bruges til fremstilling af vin og likør.

 

Både blomsten, bladene og rødderne er spiselige. Blomstens kronblade kan f.eks. bruges som pynt i salaten.

Både blomsten, bladene og rødderne er spiselige. Blomstens kronblade kan f.eks. bruges som pynt i salaten.

 

Til sjov og fantasi
Brug mælkebøtten til lidt sjov ved evt. at holde en konkurrence om, hvem der kan flette den længste krans af blomsterne med stængel. For de mindre børn kan anbefales at bruge et stykke ståltråd, hvorpå blomsterhovederne spiddes. Herefter kan ståltråden formes til f.eks. en krans eller et hjerte. Kun fantasien sætter grænser.

Mange i én. Mælkebøtten blomstrer allerede i april. Et hoved indeholder i virkeligheden mange blomster. Hver griffel tilhører hver sin blomst. Prøv at tælle hvormange blomster, der sidder på én mælkebøtte. Kranse af mælkebøtter er dekorative og lette at binde p.g.a. de lange stængler.

 

 

 

 

 

 

 

29.3.2001

Naturen i april

Aprilvejret er lunefuldt - vinterligt den ene dag - forårsagtigt den næste. Men det er ikke kun aprilvejret, der har betydning for, hvornår f.eks. den hvide anemone springer ud. Sammen med anemonerne kan man mange steder finde mange af skovens karakteristiske forårsblomster: vorterod, violer, kodrivere, lærkespore, skovsyre, guldstjerne og skælrod. Gå selv på opdagelse efter flere med farveflora!

Vinterdvalen er forbi
Mange dyr klarer vinteren ved at gå i dvale. De gemmer sig beskyttede steder og lader mere eller mindre legemstemperaturen følge omgivelsernes temperatur. På den måde kan de spare så meget på energien, at de ikke behøver at tage føde til sig, før de vågner om foråret. For langt de fleste sker det i april. Enkelte firben solede sig allerede i marts, men det store flertal kommer først frem fra tidligt i april. Det samme gælder frøer, tudser, salamandre, hugorme og snoge, og inden længe er også stålormen aktiv.

Blandt de mange insekter, der overvintrer som voksne, har enkelte sommerfugle, humlebier og flere andre allerede vist sig på lune dage, men de fleste kommer først frem i april.

Mariehønerne har tilbragt vinteren skjult under visne blade eller løs bark. De er lette både at kende og få øje på, men de flotte farver er til advarsel til insektædende fugle og andre dyr om, at de smager grimt. Og det virker! Fjender, som én gang har forsøgt at æde mariehøns, vil normalt undgå dem i fremtiden. Kun edderkopper lader hånt om advarslen. De æder dem gerne, hvis de havner i deres net. Også pindsvin og flagermus sover vintersøvn. De første pindsvin vågnede i marts og andre vågner her i april. Flagermus overvintrer på lofter, i hule træer eller kalkgruber. De fleste arter forlader overvintringsstedet i løbet af april.

Gæs i titusindvis
Netop nu og i de kommende uger gæstes Danmark af enorme flokke af arktiske gæs, knortegæs, kortnæbbede gæs, bramgæs og blisgæs, som søger føde på strandenge og vintergrønne marker i det meste af landet. Der kan også stadig ses enkelte sædgæs og canadagæs, men de fleste forlod landet i marts.

I løbet af de seneste par årtier er antallet af gæs steget voldsomt på grund af øgede beskyttelsesforanstaltninger og omlægninger i landbruget. For mange af gæssene er Danmark det vigtigste"spisekammer", før de i løbet af april eller maj drager videre mod ynglepladserne højt mod nord. Fra bil kan man mange steder ved hjælp af en kikkert studere de store flokke nærmere, men man skal ikke forsøge at nærme sig til fods, for gæssene letter i så fald på stor afstand.

Der findes mange små og større rastepladser for gæs i det meste af landet, men blandt de vigtigste områder kan nævnes: vadehavsområdet, de vestjyske fjorde, Agerø og Vejlerne i Jylland samt Tissø, Tystrup/Bavelsesøerne, Basnæs Nor, Ulvshale/Nyord, Maribo Søndersø og Saksfjed Inddæmning på øerne.

Det sker også i april
Knopperne svulmer på træer og buske, og stikkelsbær, ribs og hyld er blandt de første, der grønnes. Sidst på måneden indhylles slåenbuske i en sky af hvide blomster få dage før løvspring.

På bakker og i klitområder blomstrer kobjælderne med smukke mørkviolette, klokkeformede blomster.

Hættemågerne får travlt med redebygning og æglægning, og i mange søer kan man opleve den toppede lappedykkers charmerende og til tider noget støjende kurmageri.

Blandt de mange trækfugle, der kommer i april kan nævnes løvsanger, land-, by- og digesvale samt den farvestrålende rødstjert.

Naturen byder også på mange andre forårsoplevelser i april. Gå selv på opdagelse med kikkert og notesbog!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lav et finsk komfur

Et såkaldt finsk komfur er let at lave. Det er dekorativt som fakkel til havefesten, lys i vintermørket samt velegnet til madlavning i det fri.

 

Sådan gør du:
Man skal bruge et stykke tørt træ – helst med en diameter på mindst 20 cm. Tag evt. et stort stykke brænde, der ikke er flækket. Stil det på højkant og sav 3-4 spor ned igennem træet som vist på fotoet.
Det er selvfølgelig lettest med motorsav. Sav ca. 2/3 ned igennem stammen.

Komfuret tændes ved at fylde lidt letantændeligt savsmuld og tørt græs ned i savsporene og antænde dette. Det er naturligvis endnu lettere hvis man bruger lidt tændvæske.

Et finsk komfur er let at lave. Lav blot nogle længdesnit et stykke ned i en stamme. Antænd med lidt lampeolie eller papir og savsmuld.

Et "finsk komfur" er let at lave. Lav blot nogle længdesnit et stykke ned i en stamme. Antænd med lidt lampeolie eller papir og savsmuld.

 

Lav mad på komfuret.
Den antændte stamme kan bruges som en kogeplade på et komfur. Placer en pande eller gryde på den plane endeflade og tilbered den ønskede mad. Meget velegnet til f.eks. spejlæg. De fleste bruger dog nok træstykket som en hyggelig, dekorativ og billig fakkel.

Komfuret brænder flot og længe. God fornøjelse.

Bålet er et naturligt samlingssted og noget næsten alle føler sig draget af. I tusindvis af år har mennesker samlet sig om bålet. Bålet har betydet overlevelse, mad og varme, men også tryghed og hygge.
At sidde en aften og lade sig hypnotisere af de dansende flammer og lytte til de gnitrende gløder er ren helse for sjælen.
Husk: Som altid ved brug af åben ild skal man være opmærksom på brandfare. Grav evt. stammen ned så den ikke vælter.

 

 

Hjælp fuglene – byg redekasser

 

 

 

Fuglene har glæde af redekasserne – også om vinteren

 

 

 

Redekasser til mange forskellige beboere.
Der er mange fugle og dyrearter, der gerne benytter redekasser og man kan bl.a. lave kasser til flagermus, pindsvin, humlebier og endda sommerfugle – og så selvfølgelig til fugle i mange afskygninger fra ænder til falke og mejser. Der er mange danske fugle der gerne vil bo i en redekasse. Alt efter hvilken fugl man vil lokke til, kan det variere på kassens og indgangshullets størrelse.

 

 

Rede- og opholdskasser som erstatninger for hule træer.
Kasserne er en kunstig erstatning for de naturlige ynglesteder som normalt vil være hule træer. Selvom Danmark i dag er mere dækket af skov end vi har været de sidste par hundrede år, er andelen af gammel naturskov meget lille. Og det er netop i skove med gamle, hule løvtræer at de naturlige levesteder findes for de fleste hulrugende fugle.

Naturskoven har med sine gamle, hule træer mange beboere. Selvom skovarealet stiger i Danmark er der mindre arealer med naturskov. Som erstatning for de manglende hule træer bruger mange arter gerne en redekasse.

Naturskoven har med sine gamle, hule træer mange beboere, bl.a. spætter, ugler og flagermus. Selvom skovarealet stiger i Danmark er der kun få områder med gammel naturskov, der rummer hule træer. Som erstatning for naturskovens muligheder bruger mange arter gerne en redekasse.

 

 

Danmarks bedste hule træ er et ukrudtstræ
Et af de træarter, der lettest udvikler sig som hult træ med alderen – og som i øvrigt er populært hos de mindre spættefugle, er bævreaspen. Bævreaspen er et af Danmarks ældste træarter. Træet indtog landet kort efter istidens ophør. Det er dog et træ, der i skovbruget regnes som ukrudtstræ og det plantes derfor ikke. Bævreasp får derfor kun plads til at vokse frem i lysåbne, urørte hjørner af skoven. I udlandet bruges bævreasp til fremstilling af tændstikker.
I de senere år har sortspætten fået fodfæste i Danmark. Denne store spætteart formår at hakke redehuller i de hårdere træarter – selv i frisk bøg. Mange andre dyr- og fuglearter kan derfor rykke ind i kølvandet på sortspættens forladte redehuller. Det giver nyt håb for sjældne fugle som f.eks perleuglen.

 

 

Mange fuglearter, herunder natuglen og hulduen bruger gerne redekasser. Også måren kan finde på flytte ind i en redekasser - typisk en større kasse bygget til ugler. Af og til bruger egernet også en redekasse som opholdssted.

Mange fuglearter, herunder natuglen og hulduen bruger gerne redekasser. Også måren kan finde på flytte ind i redekasser - typisk en større kasse bygget til ugler. Af og til bruger egernet også en redekasse som opholdssted.

 

 

Hvornår er det tid til at sætte fuglekasser op?
Redekasser kan selvfølgelig bygges og sættes op hele året, men kasserne kan med fordel sættes op inden vinteren. Når det er rigtig koldt bruger småfuglene dem nemlig som ly for natten. Fuglene får derved også mulighed for at se kassen an inden ynglesæsonen starter i april/maj.

 

Placering af fuglekasser
Når man hænger fuglekasser op er der nogle punkter som er vigtige at tage med i overvejelserne.

• Flyvehullet bør normalt ikke vende mod vest af hensyn til vind og vejr.
• Kassen bør hænge således at katte har vanskeligt ved at komme til den.
• Mejsekasser kan med fordel hænges op ved rosenbede og køkkenhave, så tager fuglene havens små skadedyr.

 

 

 

En kasse til sommerfugle
Sommerfugle søger gerne i læ i dårligt vejr med regn og blæst. Normalt kan sommerfuglen godt finde egnede skjulesteder, men nogle haveejere ynder at lave en kasse til sommerfuglen, hvor den kan krybe i ly. Kassen kan i størrelse bygges som en mejsekasse – blot med aflange sprækker, hvor sommerfuglen kan søge ind. Se foto til højre. Nogle sommerfuglearter kan også bruge kassen til at overvintre i.

 

 

Flagermuskasse
En flagermuskasse er en slags omvendt fuglekasse med indflyvningshullet i kassens bund i form af en 2 cm bred sprække. Hæng gerne kassen højt og frit på et træ. Inde i kassen hænger flagermusene med hovedet nedad. Brædderne må gerne være ru, da flagermusen derved bedre kan hænge fast. Hæng gerne flere kasser i samme område.

 

 

Pindsvinekasse
Pindsvinet overvintrer normalt i dynger af blade og grene, men en hjemmelavet pindsvinekasse benyttes gerne. Pindsvinet har også brug for et opholdsted i dagtimerne om sommeren. En pindsvinekasse kan bygges med ca. 30 cm dybde og 50 cm bredde. Indgangen måler ca. 10 gange 15 cm. Selve opholdskassen placeres gerne lidt højere end indgangen (læg evt. nogle mursten under). Kassen dækkes med blade og sættes et skyggefuldt sted.

 

 

Fuglekasser – mål og størrelser
På dette link til Dansk Ornitologisk Forening kan du læse om de forskellige mål, der kræves hvis du vil bygge redekasser til forskellige fugle. Læs mere her

 

 

 

Inspiration til aktiviteter i naturen

 

 

 

 

 

 

 

Efter at have læst: "På skovtur med GPS"* i Århus Onsdag den 26. maj 2010, tænkte jeg, at det kunne være en ide for naturfolket og/eller familier, hvor de lidt større børn kunne finde nye måder, at færdes i naturen.

Få ny oplevelser, på en ny måde, hvor den modernede teknik, bliver forenet med naturoplevelsen.

 

 

 

Jeg har fundet lidt link's frem, der kan være med til at belyse emnet:

(tryk på et af følgende 3. links)

 

GPS skattejagt på Djursland (gratis)

 

www.Geocacher.dk

 

www.Geocaching.dk

 

Hvis det ikke er nok så prøv at google "geocaching grenå"

 

*Atiklen er lagt ud på foto siden, så her kan den læses

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grenaa Naturlaug er for alle, der kan lide at færdes i naturen. Du er altid velkommen til at tage med på en prøvetur eller kontakte os.